Mange af klubbens mange dygtige trænere har været på studietur til England. Sune Lærkedahl Jensen, Cheftræner U19 & Sportslig udviklingschef, har leveret dette referat fra turen:

Torsdag aften tog 16 trænere fra B.93 på studietur til London. Alle årgange fra U10-U19 var repræsenteret.

Fredag

Fredag morgen startede med besøg hos Brentford FC.

Vi blev vist rundt på deres anlæg og så deres 1. hold træne dagen inden opgøret imod Millwall. Efter træningen snakkede vi med Thomas Frank, som fortalte om hans hverdag, deres spillestil samt om hvordan det var at komme ud som dansk træner.

1. holdet har flere analytikere tilknyttet og vi fik et foredrag fra ham som stod for deres match analyse og opsætning af spillestil i samarbejde med Thomas Frank.

Lars Friis er ansat som individuel træner og han holdt et foredrag omkring hans arbejde, samt klubbens tanker om at ansætte en individuel træner.

Mødet hos Brentford var meget inspirerende og vi fik rigtig meget med. Eftermiddagen gik med hygge og socialt samvær.

Lørdag

Lørdagen startede også tidligt, da vi skulle ud og besøge Chelsea FC. Vi så en masse hold fra U14-U8 træne.

Senere så vi U16 League cup finalen imellem Chelsea og City. City vandt i overtiden.

Til sidst fik vi en rundvisning, som virkelig bekræftede det fantastiske anlæg som Chelsea har anlagt.

Efter Chelsea skulle vi ind og se Millwall-Brentford i Championship og senere var der en gruppe inde og se Chelsea-QPR.

Søndag

Igen gik turen til Chelsea. Denne søndag var der en masse kampe fra U10-U14 niveau. Hvert hold i Chelsea fra U10-U16 har deres egen træningsbane og kampbane.

Efter besøget gik turen imod Emirates hvor vi så Arsenal-Watford.

Efter en lang weekend, gik turen søndag aften imod København, hvor jeg personligt kom hjem 00.30 mandag.

 

Med venlig hilsen

Sune Lærkedahl Jensen
Boldklubben af 1893
Tlf.: +45 22 61 59 63