Søndag 29. maj er der “fan-dag” på Østerbro Stadion med gratis adgang for alle børn og deres forældre.

 

Førstkommende søndag er sponsoreret af Sparekassen Danmark. Det er jo den dag at 1. Herresenior spiller hjemme på Østerbro Stadion kl.15:00 mod Thisted FC.

I den anledning inviterer B.93 alle forældre som børn på stadion – B.93 medlemmer såvel som andre interesserede – så der er gratis entré fra 13:30-14:00 for alle børn og deres forældre.

Kom og oplev vores fantastiske Legeunivers og børneafdeling fra nærmeste hold.

Vores Legeunivers har træning på banen. Der kommer hoppeborg, balloner, billetter til cirkus, sjove konkurrencer, lodtrækninger i halvlegen, popcorn og m.m.

Så tag dine børn, resten af familien, klassekammerater og naboer med.

Vi ses på søndag 29. maj på Østerbro Stadion.

Topfoto: Brian Nehm.