Lørdag 10. marts 2018 var klubbens mange ungdomshold til adidas trials 2018 i Hafnia-hallen. Sport 24, adidas og B.93 havde sammen etableret det som en klubtræning, således at alle hold havde gået gennem ild og vand, for at få så mange af vores gode og dygtige spillere på både drenge og pigesiden med.

Projektet var lidt udfordret af at der samme weekend var arrangeret trænerstudietur, samtidig med at nogle af pigeholdene var til stævne i Thy, og U18 Pigerne lige havde et DM i Futsal de skulle vinde.

Dette til trods fik vi vist at B.93 er en seriøs klub på ungdomssiden på alle planer og de mange fremmødte piger og drenge, fik sig en fornøjelig oplevelse.

De ualmindelig gode billeder fra adidas’ fotograf er lagt op på vores Facebook side som I alle er mere end velkomne til at dele i jeres egne grupper og sider.