Klik billedet
Idrætsakademi Udskriv Email

Untitled document

Team Copenhagen Eliteidrætsakademi er et tilbud til ungdomselite fodboldspillere. Drenge som piger. 

Er du en dygtig fodboldspiller, der gerne vil kombinere uddannelse og ungdomselite fodbold,  så er der mulighed for at søge ind på Team Copenhagen Eliteidrætsakademi.

Her kan du kombinere gymnasieskolegang på Gefion Gymnasium, Niels Brock handelsgymnasium eller Københavns Tekniske Skole med at spille fodbold på højt niveau.

Træningen foregår tirsdag og torsdag morgen på B.93, men er et tilbud til drenge og piger fra alle klubber.

På idrætslinjen vil du komme til at gå sammen med unge atletikudøvere og håndboldspillere, der kombinerer skolegangen med idræt på højt niveau i atletikklubben Sparta eller håndboldklubben Ajax. 


Team Copenhagen Eliteidrætsakademis egen hjemmeside


Du kan - foruden her på b93.dk - finde al relevant information på tcph-akademi.dk.


Kort om Eliteidrætsakademiet

Siden sommeren 2009 har unge atletik- og fodboldtalenter haft en unik mulighed for at kombinere deres elitetræning med en ungdomsuddannelse på Team Copenhagen Eliteidrætsakademi.

Sammen med Niels Brock, Gefion Gymnasium og Københavns Tekniske Skole tilbyder Team Copenhagen Eliteidrætsakademi muligheden for at kombinere en ungdomsuddannelse med to ugentlige træningspas i normal skoletid.

Team Copenhagen Eliteidrætsakademi er etableret med det formål at skabe de bedst mulige rammer for talentudvikling i Danmark. I et tæt samarbejde mellem de mange københavnske eliteidrætsklubber, københavnske uddannelsesinstitutioner og eliteidrætsfonden Team Copenhagen vil Team Copenhagen Eliteidrætsakademi derfor løfte opgaven med at skabe bedre rammer til de unge talenter. Dette vil også være til gavn for eliteidrætten i København.

Team Copenhagen Eliteidrætsakademi begyndte i 2009 med atletik og fodbold. Siden er håndbold, kunstskøjteløb, bordtennis og cykling blevet en del af tilbudet.


Samarbejdspartnere


Få overblikket over samarbejdspartnerne for Team Copenhagen Eliteidrætsakademi.


Yderligere information

jespernielsen_100px
Daglig leder i B.93
Jesper Nielsen
Mobil: 27 200 230
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.






Skrevet af Hans Drachmann   
Antal hits: 23030
Senest opdateret: 04 september 2014