Klik billedet
Hilsen til klubben fra Peter "OB" Jensen Udskriv Email
Untitled document

4. maj 2011
Peter "OB" takker B.93'ere.
Peter "OB" Jensen har det efter omstændighederne godt og sender her en hilsen til vennerne i B.93.


Ny_Peter_Jensen_100px

Klubben har modtaget denne hilsen fra Peter "OB" Jensen, der som bekendt faldt om under en kamp for Super Grand Old Masters holdet på Svanemølleanlægget mandag 4. april 2011:

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til B.93 og mine holdkammerater for de mange hilsner og blomster jeg/vi har modtaget efter den meget voldsomme oplevelse med hjertestop under SGOM kampen den 04.04.

En hurtig hjælp fra både medspillere og modspillere har gjort, at jeg i dag efter en by pass operation på Rigshospitalet er hjemme igen og nu har det godt og er i fuld gang med genoptræning.

Psykisk skal jeg have arbejdet oplevelsen ud af kroppen, men fysisk går det stærkt fremad.

Til sidst vil jeg rette en stor tak til alle der har deltaget i både handling og tanke og håber, at jeg snart er parat til igen at indgå i klublivet som tidligere.


Mange sportslige hilsner
Peter "OB" Jensen


Du kan altid læse om hjertestarteren i B.93 via fodbold.b93.dk ved at klikke på billedet eller linket under "Hjertestarter i B.93". Du finder informationen - bla. med link til en video om hvordan du bruger hjertestarteren - ude til venstre under indholdsmenuen, nyhedsbrevene og Milan Camp.

 

Skrevet af Klaus B. Johansen   
Antal hits: 2524
Senest opdateret: 05 maj 2011