Klik billedet
Kvindesenior gik målamok Udskriv Email

16. september 2016
Kvindesenior gik målamok
B.93's kvindesenior fortsætter med at score seks mål pr. kamp, og tirsdag aften gik det ud over Nørrebro United, som tabte 6-1.


Der var klasseforskel på de to hold, og sejren kunne nemt være blevet større, hvis ikke B.93 efter en sikker fire målsføring ved halvleg havde skruet ned for tempoet.

Bagkæden stod stærkt med Silke og Kris i midterforsvaret, og Thea blev kun sat på få prøver. Julie og Nadi tog som offensive backs turen med frem i hurtige løb over kanten, der rystede Nørrebro adskillige gange. B.93 dominerede på midtbanen, hvor Anna, Holm og Emma konstant satte modstanderne under hårdt pres, og i front lynede Cecilie med to scoringer i første halvleg. Kold, Emma, Stæhr og Samira scorede de øvrige mål.

Julie blev kåret til kampens spiller, men også Anna fik en del stemmer i det, der frem for alt var en stærk holdindsats. B.93 kom sig over det ærgerlige pointtab i den sidste kamp mod KFUM, mens holdets anfører og topscorer, Mette Perthu-Hansen, måtte sidde over på grund af en skade.

Holdet ligger nu på tredjepladsen med syv point for tre kampe, to point efter Vanløse på førstepladsen.

Hold foto 

Skrevet af Allan Bisgaard   
Antal hits: 458
Senest opdateret: 18 september 2016