Opgaven er at sætte det bedste hold i perioden 1991/2017. I foråret 1991 var B.93 placeret i den næstbedste række (2. division øst), i efteråret 1991 blev begrebet superligaen indført, og det var med B.93 placeret i 2. division øst, som nu var den tredjebedste række. Efter nogle gode sæsoner rykkede B.93 i 1997/98-sæsonen op i superligaen. Det blev et kort visit, og B.93 rykkede ud med et drøn.

Efter seks sæsoner i 1. division, rykkede B.93 ud i 2004/05. De sidste 12 sæsoner har B.93 været i 2. division, bortset lige fra sæsonen 2012/13, hvor klubben for første – og eneste – gang var ude af DM-turneringen. To gange var B.93 i playoff-kampe om oprykning til 1. division, sæsonen 2008/09 mod Brabrand (0-0, 2-3) og 2009/10 mod Hobro (0-2, 1-3). Der var noget om B.93 førte 2-0 ved pausen i udekampen mod Brabrand (på to mål af Bashkim Kadrii).

Der er nok af spillere at vælge imellem fra de 27 år perioden dækker. Spillere som Brian Jensen (The Beast), Patrick Mtiliga, Mathias ’Zanka’ Jørgensen, Bashkim Kadrii, Bassel Jradi, Rajko Lekic, Michael Jakobsen, Jonas Troest, Bajram Fetai, Thomas Christiansen er fravalgt, idet de kun spillede relativ få divisionskampe for B.93.

Efter disse dybsindige overvejelser blev holdet:

1. Jan Hoffmann – 2. Morten Karlsen, 3. Martin Heisterberg, 4. Per Krøldrup, 5. Claus Mortensen – 6. Peter Bo Hansen, 7. Thomas Høegh, 8. Daniel Jensen – 9. Emmanuel Ogude, 10. Danny Jung og 11. Emil Dyre Nielsen.

På bænken: Jakob Thomsen, Dan Lübbers, Jan Jacobsen, Thomas Høy, Olcay Senoglu, Flemming Jørgensen, Henrik Lyngsø Olsen og boblerne: Ronni Raun, Emil Farver, Andreas Heimer og Sebastian Czajkowski.

To store profiler

Martin Heisterberg

 

 

 

 

 

Per Krøldrup

 

 

 

 

 

 

Træner: Kim Splidsboel (der sørgede for opholdet i DS kun varede en sæson). Der var 20 forskellige trænere i perioden
Tak til Palle Banks for grundigt og seriøst arbejde. Vi kommer måske med flere udfordringer til Banks om emner som disse. Håber I nød dette lige tiltag.

Se Allstar-holdet 1946-1970
Se Allstar-holdet 1971-1990

Skrevet af
Claus Vandborg og Palle Banks Jørgensen.